tirsdag den 4. juni 2013

Blæsevejr med solskin..



Det har jo været nogle flotte dage med masser af solskin, og desværre også med masser af vind. Jeg indrømmer det gerne... Jeg er ikke glad for blæsevejr. Det tørrer hurtigt jorden ud, så der skal vandes en del og de stakkels planter bliver slynget rundt. Ikke lige den bedste start for de der lige er plantet ud og det har kostet en græskarplante livet... Øv øv. Mine græskar og courgetter ser en smule sølle ud nu og det er Jaune der har mistet livet.. Nu håber jeg bare at de andre overlever til vinden aftager i morgen.

Glimt fra køkkenhaven..

Kartoflerne er hyppet og allerede vokset meget siden billedet blev taget

Ærterne er begyndt at sætte blomster

Et kig til radiserne
På terrassen er purløg og timian også begyndt at blomstre og klæder hinanden fint :)



Vi har været en tur omkring Superkoi i Roskilde for at købe lidt ind til havedammen. Det blev da også 10 nye planter og lidt ekstra fisk :) Så der har været storplantedag ved dammen og nu ser den straks lidt pænere ud. Den ene vovse skulle da også lige se de nye fisk og den tosset hund var helt opslugt af at se på fiskene :)
Hundeaktivering?

Nu glæder jeg mig bare til det bliver lidt mere vindstille, så de sidste planter kan blive plantet :)

2 kommentarer:

  1. Anonym6/07/2013

    Det er da en dejlig have. Og en sød hund

    SvarSlet
  2. Tak for det :) God søndag

    SvarSlet