lørdag den 8. juni 2013

Flot vejr og hyggetid

Dagene er rendt stærk de sidste dage, men sikke et dejligt vejr det har været :) Kunne nu ellers også godt bruge noget regnvejr, så der ikke skal vandes så meget, men pyt solskin er nu dejligt :)
Og så til lidt godt nyt.. Min Roma tomat er genopstået! Troede ellers ikke på at jeg havde reddet den da den klaskede helt sammen efter mit redningsforsøg. Men sørme om ikke toppen stod op og så pæn ud da jeg kiggede ud i bryggerset i går :) De nederste blade er døde og blev pillet af, men der er allerede nyde skud på vej så den skal nok blive fin igen :)

Lidt hyggebilleder...


Stolt Kavaler

Et kig til fiskene
Fiskene i havedammen hygger sig rigtigt og er blevet så tillidsfulde at vi nu kan håndfodre dem fra broen :) Super hyggeligt :)

Hygge ved bålet
Vi sluttede dagen af med hygge ved bålet, med tilhørende bålmad :)

God søndag til alle :)

tirsdag den 4. juni 2013

Blæsevejr med solskin..



Det har jo været nogle flotte dage med masser af solskin, og desværre også med masser af vind. Jeg indrømmer det gerne... Jeg er ikke glad for blæsevejr. Det tørrer hurtigt jorden ud, så der skal vandes en del og de stakkels planter bliver slynget rundt. Ikke lige den bedste start for de der lige er plantet ud og det har kostet en græskarplante livet... Øv øv. Mine græskar og courgetter ser en smule sølle ud nu og det er Jaune der har mistet livet.. Nu håber jeg bare at de andre overlever til vinden aftager i morgen.

Glimt fra køkkenhaven..

Kartoflerne er hyppet og allerede vokset meget siden billedet blev taget

Ærterne er begyndt at sætte blomster

Et kig til radiserne
På terrassen er purløg og timian også begyndt at blomstre og klæder hinanden fint :)



Vi har været en tur omkring Superkoi i Roskilde for at købe lidt ind til havedammen. Det blev da også 10 nye planter og lidt ekstra fisk :) Så der har været storplantedag ved dammen og nu ser den straks lidt pænere ud. Den ene vovse skulle da også lige se de nye fisk og den tosset hund var helt opslugt af at se på fiskene :)
Hundeaktivering?

Nu glæder jeg mig bare til det bliver lidt mere vindstille, så de sidste planter kan blive plantet :)