lørdag den 3. november 2012

Så er jeg tilbage....

Hold da op hvor er det længe siden... Tsk tsk.
Det var en okay sommer, og udbyttet var da nogenlunde. De små spirer blev til planter, men nåede som forventet ikke at give noget. Chili, passion og pæremelon står nu indendørs og nyder livet i varmen.

Har beholdt en del af småplanterne, så kan jeg få en god lang sæson til næste år. Faktisk er der lidt hygge ved den nu, for der er nogle af dem der har valgt at sætte en bette smule frugt i vinduet :o)
                                                             Hvid peberfrugt
                                                               Serrano purple
                                                                 Bhut jolokia

Bhut jolokia er en købeplante, men den gik først meget sent igang med at blomstre. Da temperaturen faldt, valgte jeg at tage den ind, og trods massivt blomstertab, er der trods alt dukket 3 frugter op.

Og så til lidt nyt...
Der er nemlig kommet gang i spirekassen igen :o) For at få tidlig høst, har jeg valgt at gå tidligt igang. Der er indkøbt LED plantelys og nu er de stærkeste og sværeste sået.

Sået d. 30/10-12.  Naga morich og Rocoto red
Sået d. 31/10-12.  Fatali white og Aribibi gusano.
Sået i dag.             Bhut orange copenhagen og Tepin

Sørme om ikke Rocoto allerede har vist livstegn!! En spire er på vej op af jorden :o) Så nu kigger jeg hele tiden til den, for at se om den nu snart er kommet helt op..

Der kommer masser nye indlæg fra nu af..... Skal nemlig også have køkkenhave i år ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar